Uddannelseslæger

Her uddanner vi fremtidens praktiserende læger

I Nivå Lægehus deltager vi aktivt i uddannelsen af læger, der ønsker at videreuddanne sig inden for almen medicin. Det betyder, at du indimellem vil møde en uddannelseslæge i forbindelse med din konsultation.

En uddannelseslæge er en færdiguddannet læge, som er i gang med et videreuddannelsesforløb. Nogle uddannelseslæger er i klinikken som en del af deres videreuddannelse efter universitetet, mens andre er i gang med deres speciallægeuddannelse i almen medicin.

Uddannelsen foregår forskellige steder i sundhedsvæsenet – blandt andet på hospitaler og i almen praksis – og er tilrettelagt som et struktureret uddannelsesforløb.

Når du bliver set af en uddannelseslæge hos os:

  • er du altid i hænderne på en uddannet læge

  • arbejder uddannelseslægen under supervision af klinikkens speciallæge i almen medicin

  • kan uddannelseslægen altid drøfte din konsultation og behandling med speciallægen

  • bidrager du samtidig til uddannelsen af fremtidens praktiserende læger

For mange patienter kan det være en fordel at blive set af en uddannelseslæge. Uddannelseslæger har ofte god tid til den enkelte patient og kommer med ny viden og erfaring fra forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Du vil altid kunne få information om, hvem du skal ses af, og hvilken rolle uddannelseslægen har i klinikken.

Hvis du har præferencer i forhold til, hvem du ønsker at blive set af, er du altid velkommen til at sige det til os. Det respekterer vi naturligvis så vidt muligt.

Scroll to Top